Muligvis en vej til den elskede....

En mand gik hen til en Imam og spurgte ham, hvordan skal jeg se Rasulullah i min drøm. Jeg vil se ham. Så sagde Imamen til manden ”gå hen og spis fisk og læg dig til at sove”. Manden gjord hvad Imamen sagde til ham. Denne nat drømte manden om vand, fordi han gik iseng uden at drikke og var meget tørstig. Dagen efter gik han hen til Imamen og fortalte ham, hvad han havde drømt. Imamen sagde; se… det er vejen til at se profeten sallallahu ’alayhi wa sallam. Du skal påminde ham.. du skal huske ham, for at se ham i din drøm..”

Hvis du elsker en person, så vil huske du personen hele tiden. Derfor hvis du elsker profeten salallahu ’alayhi wa sallam, vil du fortælle om han hele tiden, huske ham hele tiden og sende lovprisninger over den lovpriste Apostel.

Der siges, at Imam malik, fred være med ham, så profeten sallallahu ’alayhi wa sallam, i sine drømme hver aften. Det fortæller hvor meget han elskede profeten. Hvor et stort kærlighed han havde for profeten sallallahu ’alayhi wa sallam, og ligeledes det store kendskab han havde for den højt elskede.

For at elske en person, skal du kunne kende vedkommende. Det er den vej, man skal følge for at opnå den oprigtige kærlighed til profeten. Og for at kende ham, skal man selvfølgelig læse sig frem til at kende, for at kunne elske ham.

Prøv at forestille dig, at profeten sad ved siden af dig.. Hvad ville du gøre? Hvad ville du sige? Hvad ville profeten sige til dig? Det er en god erindring at have.

Det var en meget hurtig reminder til os alle, som ønsker at opnå den oprigtige kærlighed til profeten sallallahu ’alayhi wa sallam.

Inspiration; www.thakafa.net

De 12 tegninger

Ja, du under dig sikkert over, at jeg tager sagen op nu, selvom der er gået lang tid, uden man har hørt mere til sagen. Jeg har haft mulighed for, at se et program, som hedder yallah shabab , som blev sendt på den arabiske kanan; MBC. Yallah shabab har været i Danmark i et stykke tid, hvor shaykh Hamza Yusuf var gæst i Danmark. De interviewede mange kendte mennesker, som udtrykte deres mening omkring sagen. Jeg lagde mærke til et meget væsentlig ting, da programmet blev sendt. Der var en lille dreng, som blev spurgt, hvad profeten, fred og velsignelse være over ham, ville gøre hvis han oplevede dét. Den beærede dreng svarede; "Han ville lave du'a om retledelse og tilgive dem" - ja brødre og søstre, utroligt, at en lille dreng har forstået mening bag profetens sædvane, mens vi sidder og drukner med hadske tanker og handlinger. Pointen er kort sagt; At kærlighed til profeten er i vor hjerter, men ikke i vores handlinger. Hvis kærligheden lå i vor fornuft ville vores handlinger ikke komme til det punkt, at man opfører sig uislamisk. Profeten ville aldrig brænde et flag, smide æg på ambassader osv.

Mange vil vove og påstå, at man elsker profeten, ja det kan godt være at man elsker profeten, men så vil jeg vove og påstå, at det ikke er oprigtigt (Wa Allahu a'lam), idet man misleder profetens, fred og velsignelser være over ham, sædvane.

Min inspiration til dette indlæg var fra www.thakafa.net

Drengen og æbletræet

En gang for længe siden, var der et kæmpe æbletræ. En lille dreng elskede at komme og lege rundt om den, hver dag. Han klatrede til trætoppen, spiste af dets æbler og sov under dens skygge. Han elskede træet og træet elskede at lege med ham. Tiden gik, og den lille dreng var vokset sig stor, og han legede rundt om træet som han plejede at gøre.

En dag, vendte drengen tilbage til træet og så bedrøvet ud.

’’Kom og leg med mig!’’, spurgte træet drengen.

’’Jeg er ikke længere et barn, jeg leger ikke rundt om træer mere’’, svarede drengen.

’’Jeg vil have legetøj. Jeg har brug for penge til at købe dem.’’

’’Jeg er ked af det, men jeg har ingen penge, men du kan plukke mine æbler og sælge dem. På den måde, vil du få penge.’’

Drengen var så spændt. Han tog alle træets æbler og gik sin vej. Drengen kom aldrig tilbage igen, efter han plukkede træets æbler. Træet blev bekymret og trist.

En dag, vendte drengen tilbage som mand, og træet blev lykkelig over at se ham.

’’Kom og leg med mig!’’, sagde træet.

’’Jeg har ikke tid til at lege. Jeg bliver nød til at arbejde for min familie. Vi har brug for et hus. Kan du hjælpe mig?’’

’’Jeg er ked af det, jeg har intet hus. Men du kan hugge mine grene for at bygge dit hus’’. Så huggede manden alle træets grene og gik sin vej med et smil. Træet var glad for at se ham smile, men manden vendte aldrig tilbage igen. Træet var igen enlig og bedrøvet.

En varm sommerdag, vendte manden tilbage og træet var henrykt over at se ham.

’’Kom og leg med mig!’’, sagde træet.

’’Jeg er for gammel til at lege. Jeg vil tage ud på en sejltur for at slappe af. Kan du give mig en båd?’’, sagde manden.

’’Brug min stamme, for at bygge båden. Du kan sejle langt væk og være glad.’’

Så huggede manden træstammen, for at lave en båd. Han tog ud at sejle og viste sig ikke igen.

Endelig, vendte manden tilbage efter mange år.

’’Jeg er ked af det, mit barn, men jeg har intet som jeg kan give dig mere. Ingen flere æbler for dig’’, sagde træet.
’’Intet problem, jeg har heller ingen tænder til at bide i’’, svarede manden.

’’Jeg har heller ingen stamme som du kan klatre op ad’’.

’’Jeg er for gammel til klatring’’, sagde manden.

’’Jeg har virkelig intet som jeg kan give dig, det eneste jeg har tilbage, er mine døende rødder’’, sagde træet med tårer.

’’Jeg har heller ikke brug for noget, kun et sted som jeg kan læne mig ad. Jeg er træt efter alle de år’’, svarede manden.

’’Herligt! Gamle trærødder er det bedste man kan læne sig ad og hvile på, kom og sæt dig med mig, og hvil’’, sagde træet.

Manden satte sig ned, og træet var glad og smilte med tårer.


Dette er fortælling alle kan lære af. Træet er ligesom vores forældre. Da vi var unge, elskede vi at lege med vores moder og fader. Da vi voksede op, forlod vi dem; og vendte kun tilbage når vi behøvede noget, eller når vi var i vanskeligheder.

I tror måske at drengen er ond, men sådan er vi alle når det kommer til forældrene. Vi tager dem for givet; vi værdsætter ikke alt det de gør for os, indtil det er for sent.


Oversat af Haydar al-Lubnani

De hoppende frøer

En gruppe frøer vandrede gennem skovene, og to af dem faldt ned i et dybt hul. Alle de andre frøer samlede sig omkring hullet. Da de så hvor dybt hullet var, fortalte de, de to faldne frøer, at de var så godt som døde. De to frøer ignorerede bemærkningerne, og prøvede af alle kræfter, at hoppe ud af det dybe hul. De andre frøer blev ved, med at fortælle dem, at de skulle stoppe, for de var så godt som døde. Til sidst, hørte en af frøerne efter, hvad de andre frøer sagde og gav op. Han faldt ned og døde.

Den anden frø fortsatte med at hoppe så hårdt, som han nu magtede. Endnu engang, råbte frøerne af ham, og bønfaldt ham om at stoppe lidelsen, og bare dø. Han hoppede endnu højere og nåede endelig at komme ud.

Skønt, denne frø, var døv, og var ude af stand til at høre de andres bønner, for han troede, at de hele tiden, opmuntrede ham.

Denne fortælling kan lære os følgende: Tungen har evnen til at dræbe og give liv. Et opmuntrende ord kan løfte dem, der føler sig nede og hjælpe dem med at klare dagen.
Et destruktivt ord, til den der føler sig nede, kan være årsagen til hans død.
Vær omhyggelig med det du siger. Tal pænt til dem der krydser din vej, og tænk før du snakker.


Oversat af Haydar al-Lubnani

Tilbedelse

Den troværdige Sendebud, fred og velsignelser være over Ham, har sagt: "Den tilbedelse, der går ud over det obligatoriske, er som om du ser Gud, og hvis du ikke ser Ham, så ser Han dig. Hvis du går til Ham, så iler Han til dig, og Han bliver din tunge med hvilken du taler, og din hånd med hvilken du griber, og din fod med hvilken du går."

Den Mikraløse Budbringer

Autentiske bøger med traditioner, inklusive Shifa' al-Sharif og Sahih Muslim fortæller at Jabir Al-Ansari sagde: "En mand bad Gud's Budbringer om mad til sin familie.l Budbringeren gav ham et halvt læs byg. Manden og hans husstand spiste af det i lang tid. De lagde mærke til, at der ikke blev mindre, så de målte det for at se, hvor meget det var blevet formindsket. Dette af afslttede velsignelsen af overflod og byggen begyndte svinde ind. Da manden fortalte Gud's Budbringer, hvad der var sket, sagde denne: "Hvis ikke du havde målt det, ville det have varet resten af dit liv."

Det overstående hadith findes i Muslim og Al-bayhaqi, hvis nogen skulle komme itvivl om dens belæg.

Fik denne hadith ikke dig til, at tænke meget over de daglig ting, som du møder hverdag i dit liv? Det fik det mig hvertfald til. Vi er blevet al for kapitalistiske og meget varsomme på vores ting, og uden at vi bemærker det, så flyver velsignelserne (al-barakat) væk fra os, fordi vi gang på gang gør det. Vi glemmer at takke De,n som har velsignet os med synet, med sanserne og følelserne. Vi glemmer at takke Skaberen af alt sete og usete for det vi har fået i dette liv.

Allah siger dagligt til os; "Ya 'abi (slave) ønsk hvad du vil" - vi burde tænke over det gode vi har. Det som forekommer os dårligt, men tilkommer os senere i livet godt. Vi burde tak for alt godt og "ondt", som kommer os.

Kære venner, det meget vigtigt, at I takker for det I har uden, at være grådige eller for snæversynet. Giv ud for det I har meget, det vil sandelig gavne jer og gøre jer til bedre menneske, samt opnået Allahs tilfredshed inshaAllah. Jeres stræben burde ikke være efter belønninger, men for at tilfredsstille Allah, for at være et bedre menneske. Det er hvertfald det, som jeg sætter højest.

Præsentation

Præstentation

Ofte når man læser en tekst så vil man gerne vide, hvor det kommer fra og hvem skribenten er. Derfor vil jeg gerne kort og nødvendigt fortælle om hvem jeg er og hvad denne blog vil være til gavn for, inshaAllah.

Jeg er en ung studerende pige, som holder af verden, som den er. Jeg holder af mennesker, som tænker på andres følelser, som har åbenhed for forskellighederne, tolerance overfor andre og tålmodige for det de møder på deres rejse til Allah Subhanahu. Jeg holder ligeledes af sprede glæde til mine venner/veninder og søstre/brødre. Jeg er meget taknemlig for det jeg har fået af min Gud, nemlig religionen islam.
Jeg vil i min blogs poste om alt, som vil høre under alhu as-sunna wa jama'a, som vil være præget af åndelighed og den behov, som vi unge søgende mennesker har brug for. Der vil også engang imellem være nogle akutelle ting, som jeg finder interessant og som kunne fange unge mennesker på min alder.